Forside
  |  
Klub Info
  |  
Badminton Senior
  |  
Badminton Ungdom
  |  
Badminton Motionist
  |  
Tennis
  |  
Nyhedsarkiv
  |  
Sponsorer
  |  
Links

Nina Andersen til DM i Vojens
 
Jeg vandt sølvmedalje i single. Tabte finalen til Helle H Andresen fra Lillerød med 21-10, 21-11. Inden da havde jeg vundet over Pia Emborg fra Bredballe med 21-10 og wo (pga dårlig ryg) og Merete Ravn, Næstved med 21-13, 21-12. Inden finalen søndag eftermiddag havde jeg spillet 5 hele og 2 halve kampe, så jeg var godt brugt.
 
Jeg startede lørdag med de 2 ovennævnte singler. Derefter stod den på 2 mix doubler hvor jeg spillede med Michael Larsen fra Triton. Han blev i øvrigt mester i herresingle 40+. Vi mødte først Gitte Andersen og Jan Kaiser fra Holbæk (de kom i øvrigt i finalen) hvor vi spillede en god kamp. Desværre tabte vi med 24-22, 21-19. Den næste mix var imod Anette Liebst og Palle Kristensen fra henholdsvis Roskilde og Ishøj. Der taber vi i 3 sæt med 21-16, 17-21 og 21-17.
 
Mix rækken bød i øvrigt på mange lige og spændende kampe.
 
Derefter stod den på en damedouble hvor Hanne Bertelsen og jeg mødte Gitte Kruse og Anette Liebst, Hørsholm/Roskilde. Vi tabte første sæt 21-19 og var bagud 8-3 i 2. sæt da Anette desværre vrider om på knæet og er færdig. Det var vistnok noget med korsbåndet som hun har prøvet før. Så vi vinder kampen på wo. Søndag morgen skal vi så spille den sidste dame double i puljen. Vi møder Helle Blomsterberg og Malene Larsen, Helsinge/KBK. Den kamp taber vi med 21-15, 21-18. Vi førte 17-13 i 2. sæt men kunne desværre ikke holde fast. Da vi så blev toér i puljen skulle vi spille semifinale imod Grete Kragekær (tidligere Mogensen) og Gitte Andersen. Den kamp taber vi med 21-8, 21-9. Det lyder af ”tæsk” men det skal siges at der var mange rigtig gode dueller. Men den tidligere verdensstjerne Grete kan bare noget som vi andre ikke kan J. De vandt da også suverænt double rækken.
 
Til slut sluttede jeg så af med single finalen som nævnt ovenfor. Og træt var jeg. Men glad og tilfreds med min indsats og glad for min medalje.
 
 Det var som sædvanlig en hyggelig tur, og rart at på snakket med alle de ”gamle” venner og rejsekammerater.
 
 
Mvh Nina
 


WEB123 Content Management System ©